En overfyldt backlog i Jira kan hurtigt føles uoverskuelig. Uden en struktureret tilgang kan det være svært at prioritere opgaverne og sikre, at dit team arbejder effektivt. Til inspiration, får du her tre tips til hvordan du kan nedbryde din backlog i Jira.
1. Regelmæssig backlog grooming
Regelmæssig backlog-grooming hjælper med at holde din backlog opdateret og ikke mindst relevant:
Gennemgå opgaver sammen: Gennemgå opgaver i dit team for at sikre, at der er klare beskrivelser og korrekt opgave estimeringer. På denne måde øger du chancen for at dine kollegaer forstår opgavens formål, omfang og dine forventninger til opgaveløsningen.
Prioritér opgaver sammen: Evaluér løbende backloggens opgave prioriteringer baseret på ændringer i forretningsmål og/eller interne ressourcer. I samme ombæring er det vigtigt at opdatere opgave beskrivelser og evt. slette irrelevante opgaver.
Nedbryd større opgaver sammen: Store projekter kan være vanskelige at nedbryde til mindre opgaver. Vi anbefaler som hovedregel, at nedbryde opgaver i fællesskab. I samme ombæring er det vigtigt, at du og dine kollegaer alle er enige om et veldefineret overordnet formål.
2. Brug Epics og Labels til kategorisering
Backloggen bliver lettere håndterbar, hvis du organiserer dine opgaver i større temaer.
Epics: Gruppér relaterede user stories og tasks under epics for at give en bedre overordnet struktur.
Labels: Tilføj labels til opgaverne, så du nemt kan filtrere og sortere efter kategori.
3. Brug story points til opgave estimering
Formålet med story points er at estimere opgavens kompleksitet og dermed hjælpe dit team med at forstå opgavernes respektive udfordringsniveauer.
Vi anbefaler at tildele opgaver mellem 1 og 10 story points. 10 story points = høj kompleksitet.
3 eksempler:
- Design en ny login-side → 3 story points (moderat kompleksitet, ingen ukendte faktorer)
- Implementer to-faktor-autentificering → 8 story points (komplekst, flere integrationer)
- Fikse en mindre bug i UI’et → 1 story point (meget lille opgave, kendt løsning)
Et alternativ til story points er at estimere opgaver efter t-shirt størrelser (S, M, L).
Om du foretrækker en numerisk skala eller ej, skal det give mening for dit team.
Har du brug for hjælp til at nedbryde din Jira backlog?
Med over 15-års erfaring som Atlassian Solution Partner er vi specialister i Jira. Vi hjælper særligt virksomheder med backlog-strukturer, hierarkier og automatiseringer. Vi har allerede hjulpet 2.000+ virksomheder.